Klip

Bedstefars Arv

Bedstefars Arv er Barnebarnets Tarv. Sønnen hævner sin Bedstefar paa sin Far og skal selv blive duxet af sin Søn og livet eller levet op igen af sin Sønnesøn.1

Vilh. Andersen (1964-1953), litteraturhistoriker,
i et sent foredrag i Videnskabernes Selskab i 1944.
(lagt op 31.8.09)

Løgnen er tilladt

Franskmændene lyver, løgnen er tilladt. Det er formentlig et historisk fænomen, at man tager til kirken for at få syndsforladelse. Folk i Norden lyver ikke på samme måde. At lyve foran justitsvæsenet i angelsaksiske lande er meget alvorligt, og man kan blive idmøt fængselsstraf i årevis for at have løjet, men ikke i Frankrig. Her lyver alle – endda i modstrid med beviserne. De siger "ah, det er en svagtseende, der har sat penge ind på min konto". Det er en kultur.

Eva Joly, norsk, tidligere fransk undersøgelsesdommer,
så grønt medlem af Europaparlament
til Berlingske Tidende 27.5.09, før hun i 2012 blev uheldig præsidentkandidat.
(lagt op 23.6.09, rettet til 1.7.2012.)

Er vi europæere?

For Nietzsche er imidlertid dette Punkt forholdsvis mindre vigtigt. Han er overbevist om, at de nationale Kulturers Time slaar snart, da den Tid ikke kan være fjærn, hvor der overhovedet kun er Tale om en europæisk eller europæisk-amerikansk Kultur under ét. Han gaar ud fra den Kendsgerning, at de udviklede Mennesker i alle Lande allerede nu føle sig som Europæere, som Landsmænd, ja som Forbundsfæller, og fra den Tro, at allerede det næste Aarhundrede maa bringe Krigen om Herredømmet over Jorden.

Georg Brandes i sin artikel om Fredrich Nietzsche
i tidsskriftet Tilskueren, august 1888.
(lagt op 16.5.07)

 

[1] Appliceret på Henrik Pontoppidan giver det virkelig noget at grunde over. tilbage